Angst - den der tunge, klamme, jeg-kan-ikke-få-vejret følelse, der lægger sig hen over brystet og eliminerer al andet. Verden rundt om dig ophører med at eksistere. Du kan kun være i angsten, der fylder dig ud og tager over.
Blodet banker i dine årer, din vejrtrækning ændrer sig, du kan ikke andet end bare være lige der - og det kan være svært nok.....
Jeg tror angsten ofte er et tegn til os om, at det er nødvendigt at ændre vores liv. Angsten viser os at vi har brugt alle vores ressourcer og nu er det slut. Vi er mange der har påtaget os for meget ansvar og det ansvar sluger vores energi, glæde og overskud. Til sidst er der ikke andet tilbage, end angsten for ikke at kunne slå til, angsten for at give slip, angsten for at blive gennemskuet, angsten for at blive set som den vi i virkeligheden er, angsten for ikke at være god nok.
For ca 9 år siden havde jeg gennem længere tid, siddet fast i nogle livsbetingelser jeg ikke kunne gøre noget ved. Et krævende job og ansvaret for min familie krævede alt af mig og mine kræfter var ved at være sluppet op. Vi skulle rejse til Jylland og med færgen. Jeg stod og tænkte rejsen igennem, for at være på forkant med alle eventuelle kriser. Med en psykisk syg mand og små tvillinger, skulle der ikke meget uforudset til at ødelægge turen. Mine tanker fører mig ombord på færgen, ud på dækket med mine piger i hånden, jeg ser hvordan den mindste af pigerne løber fra mig, glider og falder ud under rækværket og ned i vandet mellem Grenå og Odden. Derefter planlægger jeg hvad jeg gør med pige nr 2, hopper selv ud efter nr 1 og mærker fuldstændig tydeligt hvordan det føles at falde gennem luften fra det høje færgedæk, hvordan jeg rammer vandet og må kæmpe for at komme op til overfladen og hvordan jeg ikke kan finde min datter nede i vandet. Panikken, angsten, kampen og sorgen over hvad der sker - det hele mærker jeg i min krop og i mit hoved, som foregik det i virkeligheden. Den rationelle tankegang der gør at jeg ved hvad jeg skal gøre med pige nr 2, jeg smider jakken inden jeg hopper i for bedre at kunne svømme - alt det praktiske har jeg på plads i hovedet, imens jeg står foran spejlet på mit badeværelse mange kilometer fra det truende hav. Jeg "vågner" igen med hænderne knuget om kanten af håndvasken, og ser mig selv i spejlet forpustet, med vilde øjne. Jeg var skræmt - bange for mig selv og hvor jeg var på hen. Næste arbejdsdag gik jeg til min chef og bad om at få hjælp.
Nu ved jeg godt at ikke alle angstanfald er som det jeg oplevede. De kan være meget værre, eller helt anderledes og være fuldstændigt forkrøblende for den, der oplever dem. Min angst var et signal om, at jeg var kørt alt for langt ud af et spor, der ikke førte noget godt sted hen. Og jeg var så heldig at jeg fik den hjælp jeg havde brug for, til at ændre retning. Den ændring førte mig så også hen til det sted jeg er i dag, hvor jeg hjælper andre med at stoppe op i deres kaos og se hvad vej de kan vælge at gå i stedet for.
Lider du af angst, kan du godt hjælpes. Reiki lindrer livssmerten, øger din indre ro og giver dig livsglæden tilbage. Du begynder at sove bedre, smile mere og få større overskud. Og når du er der, kan du nemmere anerkende dine egne behov og se hvor du behøver hjælp og hvor du kan klare dig selv. Vi har nemlig alle brug for hjælp en gang i mellem.
