fredag den 15. januar 2016

Happy Thoughts

Kender i de dage hvor man pludselig føler at Universet er med én? Hvor alting pludselig går op i en højere enhed?
Der kan godt gå længe i mellem - engang føltes det som der gik år i mellem :)

I går var en af de dage! En sag der har fyldt meget, meget længe, ser nu ud til at kunne blive afsluttet på en ret smertefri måde. Jeg havde aldrig turdet tro på, at det kunne blive så nemt og har nok stadig en snert af afventen - "lad os nu se om det holder". Men lige efter den tanke, kommer visheden om at alt er godt.

Og det er jo det, det hele drejer sig om. Når vi bliver bedre til ikke at sidde fast i  angst, afmagt og vrede over de ting livet byder os, så får vi meget mere af glæden, kærligheden og medvind på cykelstien.

Den kan være lidt fortærsket - "du skal bare være positiv!", og nogen gange er det dælme svært at holde ud. Jeg har bare opdaget, at jo bedre jeg bliver til at huske mig selv på, at der er en mening med alting, jo nemmere bliver livet.

Jeg har altid et valg. Jeg kan vælge at spilde en hel dag, uge, år på at være i vrede og afmagt over hændelser jeg ikke kan gøre noget ved. Eller jeg kan vælge at stoppe op, tænke over hvad den hændelse gør ved mig, overveje hvad jeg kan gøre ved det - og så slippe den der....... Så har jeg brugt måske 3 timer i stedet for 3 dage, eller i det slemme tilfælde 3 dage i stedet for 3 uger.

I Peter Pan, siger de, at "du skal tænke glade tanker" for at kunne flyve. Hver gang du bliver forskrækket, bange eller vred, så daler du ned mod jorden. Så længe du tænker positivt og ser på tilværelsen med et smil i øjet, flyver du højt oppe og kan se skønheden i alting.

Vær med på et eksperiment - tænkt glade tanker hele weekenden og læg så mærke til, hvad der er anderledes...... Er kæresten anderledes, er nettodamen anderledes, er du anderledes?

God weekend!